Frit og åbent nordligt i byen ligger den  hvidkalkede kirke, der i sin kerne er en romansk granitkvaderkirke, opført på en profileret dobbeltsokkel.

Allerede i middelalderens slutning har det været nødvendigt at omsætte størstedelen af skibets ydermure, og der er derfor ingen af de oprindelige detaljer tilbage. Formentlig ved samme lejlighed blev det romanske kor nedrevet og et nyt og længere kor opført i skibets bredde. Materialet er næsten udelukkende genanvendte romanske granitkvadre. I korets nordmur er der en præstedør, der senere er tilmuret. Korgavlen er senere ommuret og har trappegavl med rundbuede højblændinger.

Det anselige vesttårn, af munkesten, med smukke kamgavle og trappehus i syd, er tilføjet i sengotisk tid. Tårnets overhvælvede underrum har bred, spidsbuet arkade mod skibet. Kor og skib har hver to fag ottedelte krydshvælv fra 1500tallet. Det sengotiske våbenhus ved sydsiden er sammenbygget med et venterum, under fælles svungen kamgavl i enkel renæssancestil fra 1650. Jacob Madsen meddeler 1590, at kirkens kalkhus er »bygget udi våbenhuset«, og på hans skitse ses, at anlægget også da havde to døre i gavlen. Fra nyere tid stammer stræbepillerne ved kirkens flankemure.

Yngste tilbygning er kapellet ved tårnrummets nordside, fra 1914.

Altertavlen er et maleri, Kristi genkomst, malet af Ellen Hofman-Bang og skænket til kirken 1951; tavlen er formet som en gotisk fløjaltertavle. Den ældre altertavle, et Gethsemane-maleri af Jørgen Chr. Schrøder fra 1863, er ophængt i venteværelset.

Alterstager af sølv, er skænket til kirken 1730 af Christian Sehestedt og hustru.

Granitdøbefonten er romansk af midtfynsk type, med rig rankeornamentik. Dåbsfadet af sydtysk herkomst, fra o. 1575.

Prædikestolen, der har samtidig himmel, er et rigt udskåret renæssancearbejde fra 1616 med Joh. Friis' og Karen Krabbes fire anevåben.

Stolestaderne har ensartede renæssancegavle, hvoraf flere bærer årstallene 1636, 1637 og 1700. I koret hænger der en malmstøbt lysekrone, skænket 1735 af Chr. Sehestedt.

Kirkens klokker er fra 1996. Beskrivelse findes her.

I tårnrummet blev der 1699 indrettet gravkapel for Christoffer Sehestedt og familie; den indbyggede facademur blev smykket med en barok træportal, hvorover der var anbragt en balustrade, signeret Michael Tvisch Bilt ( hugger ). Dette rum er nu atter inddraget i kirken, og kisterne -i alt tolv - er flyttet til det ovennævnte kapel fra 1914. Barokportalen er anbragt ved kapellets indgang, der er fra tårnrummet. Balustradens former er efterlignet i orgelpulpituret, der er opført i kirkens vestende.

I kapellet hviler bl.a. Christoffer Sehestedt,  † 1699, og hustru Mette Urne,  † 1706, stiftamtmand Christian Sehestedt, † 1740, og hustru Charlotte Amalie Gersdorff, † 1757, de to sidstnævnte i marmorsarkofager. I våbenhuset er indmuret to ligsten over forpagterne på Nislevgård Anders Schiøtte, † 1725, og Jørgen Berentzen Øglek, † 1755, samt begges hustru Kjersten Christensdatter, † 1753.

Uden for våbenhuset ligger to bondeligsten af granit fra 1628 og 1633. På kirkegården er begravet generalmajor Niels Engelstedt,  † 1816.