
Kordegn Helle Hammerich
Helle Hammerich er kordegn i Otterup og har kontor i sidebygningen til menighedshuset på Bakkevej 2A. På denne adresse er hun som regel at træffe på tirsdage, onsdage og torsdage kl. 13-14, men ellers kan man nå hende på tlf. 30 60 25 91.
Helle varetager personregistreringen for beboerne i Otterup sogn og desuden for beboerne i Lunde og Hjadstrup sogne. Biskoppen har nemlig lagt Otterup pastorat sammen med Lunde-Hjadstrup pastorat, så præsterne skal være fælles om at betjene alle tre sogne. Den kommende sognepræst i Otterup skal være kirkebogsførende for hele pastoratet, så derfor er det logisk nok, at kordegnen dækker det samme område.